Softbaits Ad libitum – en guide til gummidyr

Her på Smaabaadsnyt har vi igennem de seneste uger haft fokus på det opsøgende fiskeri efter gedderne og i overgangen til de kolde og forestående måneder indstiller vi artikel-luppen på de mange forskellige softbaits.

Vi har mødt Nils Ottzen, som allerede for mange års siden sammen med kammeraten Jacob Bonde Schougaard, blev inspireret af de mange amerikanske varianter af gummi, der blev benyttet til det prestigefyldte bassfiskeri overthere.

Udover at bedrive softbait-fiskeriet på den ugentlige fridag fra Jan & Bo i Hillerød, kender mange af jer måske Nils og Jacob fra den hurtigt voksende Softbait-gruppe på facebook eller fra Jacobs stærke og specialiserede softbait-webshop jaxx.dk 

22278787_10155843696682164_428713071_n
Nils Ottzen med en velvoksen aborre. Softbait-fiskeriet efter aborrer er Nils´ foretrukne disciplin.

I det lune og hyggelige sommerhus, hvor vi møder Nils, drister vi os til at spørge hvilken gummiagn, der er favoritten. I forventningen om at der så ville blive spillet et simpelt svar retur, bliver vi langsomt overraskede –  20 minutter senere, ser vi os selv tilbagelænede i stolene, halvvejs igennem et Ph.d. lignende foredrag om forskelligheder mellem tubes, worms, stickbaits, twisters, grubs og en række andre eksotiske klingende gummidyr.

Her halvvejs opstår en bevisthed om hvad softbait-passion er – det er grejbox efter grejbox fyldt med gummi – ikke bare een i hver farve, men MANGE i samme farve, for hvad gør man som softbait-entusiast når favorit-gummiet netop denne dag, skal kunne rigges på 4 forskellige jighoveder og med forskellig vægt….. Nede i grejbox #12 ser vi tilfældigt en shad, der er pyntet op med 2 borede huller midtskibs og et i halen – og da forklaringen klinger henover bordet, at det er for at netop denne custom-shad udløser mindre luftbobler, der på de svære dage, gør forskel og udløser det afgørende hug – her er det at filmen Rainman toner frem for mine øjne, for ikke bare skal der holdes styr på en 10-12 forskellige typer Softbaits fra en 6-8 forskellige brands men hver agn har sin egen plads. Nils ved hvor hver softbait bor.

LÆS OGSÅ:
Vi maler båd

Hurtigt bliver vi enige om at vi er nødt til at formidle hans repertoire i 2 selvstændige artikler, her er kort introduktion til de forskellige typer af softbaits og indenfor kort tid, vil du her på siden få en indføring til de forskellige fisketeknikker.

2017-10-04_1738
Her har du et godt overblik over de forskellige kategorier af softbaits

Nils giver et par hurtige cowboy-tricks som vi hurtigt tager til os:

Shad, tubes og grubs er Searchbaits til “Powerfiskeriet” – dvs. det er fiskeriet hvor du på strukturel vis søger efter fisken. Mange kender teknikkerne fra eksempelvis havørredfiskeriet fra kysten, nemlig kast struktureret med en 5-10 grader mellem kastene, formindsk indspinningshastighed for at afsøge hele vandsøjlen.

Worms, craw og Creature Baits når fiskene er fundet. Typisk afdæmpede bevægelser

Pintails og andet finesse guf er når de 2 ovenstående kategorier ikke får fiskene i hugget og Twin tails er næsten kun når Nils vertical fisker.

Stay tunet her på siden – Grand Master Nils O vender retur med en guide til hvordan du kan mestre de forskellige fisketeknikker, når du anvender gummi…

22290776_10155843702822164_197719321_o
Der er styr på sagerne – alt har sin plads og er inddelt efter farve, størrelse og anvendelse

22278900_10155843698372164_1730660011_o

Nils er kompromisløs i alt hvad har med gummi-fiskeriet at gøre – her har et toptunet Texas-rig selskab af en ekstravagant Bulldawg stang samt det ekstraordinære (og prisbelønnede) Abu Garcia Revo LTX

22251263_10155843702732164_1068830692_o
Sådan køber Nils Softbaits hjem – 12 pakker af samme slags…. dog i forskellige farver 🙂

22219482_10155843702677164_1827825311_o

Selv i havfiskeriet efter eksempelvis torsk på Øresund, er Softbaits Nils´ foretrukne våben

Responsive Centered Iframe

One thought on “Softbaits Ad libitum – en guide til gummidyr

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading